Spring til indhold
Luk

Samtale om alkohol

Et gratis og anonymt tilbud til dig, der gør dig tanker om dit forbrug af alkohol
– eller til dig, der er bekymret for en pårørende.

Ønsker du at ændre dine alkoholvaner?
Måske gør du dig tanker om, hvorvidt dit forbrug af alkohol er for stort. Måske har du oplevet, at dine nærmeste siger, at du drikker for meget. Selv et lille forbrug af alkohol kan påvirke din hverdag og din sundhed i negativ retning. Du kan f.eks. opleve, at du sover dårligt, mangler overskud i hverdagen, har konflikter med venner, kolleger og familie eller tit bliver syg.

Tag imod en gratis og anonym samtale
Vi tilbyder individuelle samtaler med afsæt i det du ønsker at snakke om i forhold til alkohol. Du kan få op til 5 samtaler med en alkoholrådgiver, som kan støtte dig i at udforske og ændre dine alkoholvaner. Hvis du ønsker det, kan alkoholrådgiveren hjælpe dig videre til Alkoholbehandlingen.

Samtalerne er af 5-30 minutters varighed afhængig af dit behov. Vær opmærksom på, at du skal være fyldt 18 år for at gøre brug af tilbuddet.

Bekymret for en du kender?

Vi tilbyder også samtaler til dig, der er pårørende til én der drikker.

Læs mere her!