Spring til indhold
Luk

Fjorden Rundt - en kultur-cykel guide

Odense og Kerteminde fjorde og de tilstødende landområder er stærkt præget af menneskelig aktivitet og rummer talrige historier, der blot venter på at blive husket og genfortalt.  

I årtusinder har mennesket levet ved, fisket i, og sejlet på nor og fjord. Byer, havne, herregårde og kirker er skudt op langs kysterne og beskyttende pæle er banket i fjordbunden.

I nyere tid er store fjordområder inddraget til landbrug, og store industrier har forankret sig bag solide bolværk. Fjordområderne rummer med andre ord et utal af historier om menneskets gøren og laden.

Fjorden rundt er guiden, der tager læseren ved hånden og øser ud af historierne - i let tilgængelige småbidder, der tilsammen er den første samlede omtale af de kulturhistoriske elementer fra Enebærodde i nord til Odense Havn i syd og fra Klintebjerg i vest til Kerteminde i øst.

Indholdet i denne hjemmeside findes også i bogen Fjorden Rundt - en kultur-cykel guide / Odense Fjord - Kerteminde Fjord/Kertinge Nor, der udkom i 2007. 

Bogen er trykt i lommeformat med detaljerede kort og egner sig fortrinligt til at medbringe på ture rundt i området. Den koster 40,- kr og kan købes hos boghandlere og turistkontorer omkring fjordene og på Fjordens Dags sekretariat, Danmarksgade 10, 5000 Odense C, tlf. 66 12 68 31, mail: fjordensdag@fjordensdag.dk

Fjorden Rundt er udgivet af Fjordens Dag med støtte fra Friluftsrådets tips- og lottomidler til friluftsliv.

Tekst: Hans Rye

Foto: Hans Rye undtagen billedet i Vigelsø-afsnittet, som er taget af Odense Fjords Naturskole 

Kort: Gengivet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen

Kortlayout: Henrik Jørgensen og Hans Rye

Redigering og layout: Kirsten Kjær.

Webredaktør: Rasmus S. Larsen.

Der skal lyde en tak til Erland Porsmose, Kurt Risskov Sørensen og Margit Egdal, der på forskellig vis har givet en hånd med.