Spring til indhold
Luk

Klimavenlig mad

  

Inspirationshæfte med opskrifter og tips

 

Til dig, der gerne vil tage hensyn til klimaet, når du laver mad

Hver gang du køber fødevarer og vælger tilberedningsmetode sætter du et større eller mindre aftryk på klimaet.

I Danmark stammer knap 20 procent af den samlede udledning af drivhusgasser fra landbrug og produktion af fødevarer. Der udledes også CO2, når varerne transporteres fra producenten til supermarkedet og endelig hjem til dig. At spise mere klimavenligt handler bl.a. om at ændre på sammensætningen af de enkelte ingredienser og om at spise mere sæsonbetonet.
Du kan være med til at gøre dette klimaaftryk mindre ved at følge seks simple tips, som du finder i dette inspirationshæfte herover.

Inspirationshæftet kan fås i en papirudgave på de odenseanske biblioteker. Herover kan du bladre i hæftet online.

Om projektet i 2013

I foråret 2013 søsatte Odense Bæredygtighedsråd et projektet om "klimavenlige asparges - spis grøntsager i sæson". Projektets projektgruppe arrangerer også Aspargesfrokosten 2013 (www.aspargesfrokost.dk). Gruppen er sammensat af Odense Bæredygtighedsråd, Kold College, OUH, Fazer Food Services A/S, Odense Fødevarefællesskab, Fynsværket, Elsesminde Odense Produktions-Højskole, Odense Rådhus, Smagen af Fyn, University College Lillebælt, Udvikling Fyn m.fl.
Læs mere på www.odense.dk/Asparges
 

Om projektet i 2012

I efteråret 2012 søsatte Odense Bæredygtighedsråd et projektet om klimavenlige kartofler. Projektet i 2012 blev gennemført i samarbejde med Kold College og Danmarks Kartoffel Råd. I projektet blev der bl.a. udviklet et inspirationshæfte til klimavenlig mad med kartofler.

Om projektet i 2011

Odense Bæredygtighedsråd søsatte projektet om kllimavenlig mad i efteråret 2011 i samarbejde med Kold College, University College Lillebælt, Odense Blomsterfestival, Smagen af Fyn og FDB.

Der er tre målgrupper for projektet: kantinepersonale, hjemkundskabslærere og borgere i Odense. I projektet er der bl.a. udviklet et inspirationshæfte og undervisningsmateriale og der er afholdt tre arrangementer ved Kold College, hvor deltagerne bl.a. selv kunne prøver at lave Klimavenlig mad under kyndig vejledning af kokken Rasmus Fredslund fra Kold College.
 
Undervisningsmaterialet kan hentes gratis fra http://www.klimavenligmad.net/Materialer/

Se fotos fra de tre arrangementer på www.facebook.com/klimavenligmad.

 

Facebook

Projektet har en side på Facebook, som over tid vil blive brugt til at dele tekst og fotos m.m. om klimavenlig mad. Klik ind på www.facebook.com/klimavenligmad og bland dig i debatten.


 

Yderligere oplysninger:

Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat
Torben Jarlstrøm Clausen
tjc@odense.dk / tlf.  24 59 76 56