Spring til indhold
Luk

Bliv partner i Fairtrade By Odense Virksomheder, der serverer Fairtrade kaffe til deres ansatte eller cafeer, der har Fairtrade på menukortet er begge eksempler på partnere i Fairtrade By Odense.

Partnerlogo til Partnere i Fairtrade By Odense
Partnere i Fairtrade By Odense modtager et Fairtrade By Odense logo og andet materiale, der synliggør et engagement i Fairtrade By Odense.
Fairtrade By Odense skaber løbende opmærksomhed omkring partnere i lokal presse, sociale medier, app m.m. Se liste over dem der allerede er partnere i Fairtrade By Odense.

Du kan blive partner i Fairtrade By Odense som: 
  • Arbejdsplads, der typisk starter med at servere Fairtrade kaffe og the for de ansatte.

  • Café, restaurant eller hotel, ved at have Fairtrade på menukortet, ofte er det kaffe, the og/eller sukker.

  • Uddannelsesinstitution, ved fx at servere Fairtrade kaffe og the for ansatte og studerende og/eller ved fx at lave emnedage eller andre tiltag om Fairtrade. 

  • Organisation eller forening, ved at servere Fairtrade kaffe og the ved møder og/eller lave aktiviteter, arrangementer, events med fokus på Fairtrade.

Hvis I fx allerede drikker fairtrade kaffe på din arbejdsplads/uddannelsesinstitution/forening m.m.), har fairtrade på menukortet i cafeen vil vi meget gerne have Jer med som Partner i Fairtrade By Odense. Hvis det har interesse så kontakt gerne sekretariatet.

Fairtrade er mere end kaffe
Fairtrade kaffe og the er de Fairtrade produkter, som de fleste danskere kender til, men der findes mange andre Fairtrade produkter. Server kaffen i en Fairtrade kop med små Fairtrade chokolader til. Kom Fairtrade bananer i frugtskålen og håndklæder med Fairtrade bomuld på badeværelset. Tilbyd Fairtrade vin til maden. Eller dæk bordet med Fairtrade tekstiler.