Spring til indhold
Luk

Fairtrade By Odense

”Partnere i Fairtrade By Odense efterspørger andre odenseanske aktører som fx virksomheder, cafeer, restauranter, uddannelsesinstitutioner, der vil deltage i projektets kampagne #FairtradeByOdense, som løber af stablen på de sociale medier i slutningen af maj.   Fra venstre: Kasper Eriksen, Café Mauritz; Anker Boye, fmd. Fairtrade By Odense; Per Christoffersen, KreativGrafisk; Tine Gudrun Petersen, Odense Fødevarefællesskab; Vibeke Nørby Mouridsen, Elsesminde Odense Produktions-Højskole; Jesper Kromann, Merkur Andelskasse; Helle Nielsen, LO Fyn; Ernst Kier, McDonald's, Tom Filstrup, Scandic Hotels; Hans Toksvig Larsen, Creo Arkitekter A/S og Hans Kjems, Folkesparekassen.”
Om Fairtrade By Odense
Fairtrade By Odense er besluttet af Odense Byråd på opfordring fra Odense Bæredygtighedsråd. I Danmark har udover Odense bl.a. København status som Fairtrade By. På verdensplan er der knap 1.700 Fairtrade Byer.

Verdens største kaffepause
Kampagnen "Verdens største kaffepause" gennemførtes i perioden den 13.-15. maj i samarbejde med partnerkredsen bag Fairtrade By Odense, Fairtrade Mærket, andre fairtrade-byer i Danmark og udenlandske fairtrade-aktører m.fl. Læs mere om Verdens største kaffepause.
 
Se hvordan formanden for Bæredygtighedsrådet skaffede lokal tilslutning:

Læs kampagneflyer om Verdens Største Kaffepause.

Fairtrade By
Fairtrade By er et koncept for kommuner, der vil arbejde med etisk forbrug og samtidig samle kommune, erhvervsliv, enkeltpersoner og organisationer om et fælles projekt. Fairtrade har til formål gennem handel at forbedre arbejds- og levevilkår for nogle af verdens fattigste bønder.

At bruge fairtrade-produkter er en enkel og synlig måde at signalere på, at byen tager et socialt og globalt ansvar. Fairtrade By skal således bidrage til at øge opmærksomheden omkring etisk handel både internt i kommunen og blandt byens caféer, butikker, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner m.m. Læs mere om fairtrade herunder kendte fairtrade-mærker.

Aktiviteterne i projektet Fairtrade By Odense planlægges og gennemføres i samarbejde med projektets Partnerkreds, som er vidt forskellige odenseanske aktører, der drikker fairtrade-kaffe på arbejdspladsen eller serverer fairtrade-kaffe for deres kunder. Læs mere om hvordan du bliver Partner i Fairtrade By Odense.

Om udnævnelsen til Fairtrade By
For at blive Fairtrade By skal en række kriterier opfyldes. Fx kræves det, at kommunens rådhus serverer Fairtrade-kaffe og at en række butikker, cafeer og arbejdspladser i Odense tilbyder fairtrade-produkter.

Udnævnelsen til Fairtrade By gælder for ét år og for at opretholde status som Fairtrade By, skal der hvert år genansøges.

Kriterierne, der skal opfyldes i 2016, er:

  • Efter 3 år er der minimum 50 arbejdspladser, der serverer Fairtrade-kaffe for deres medarbejdere
  • Minimum 10 cafeer, restauranter eller hoteller serverer Fairtrade-kaffe samt yderligere 2 fairtrade-produkter (fx sukker eller te)
  • Der afholdes årligt to events, hvor der sættes fokus på Fairtrade. Ét event skal være i forbindelse med Fairtrade Mærkets to hovedkampagner, som ligger i uge 19 og i uge 43
  • Odenses engagement i forhold til fairtrade er synliggjort på en officiel hjemmeside
  • I kommunen som helhed skal minimum 20% af kaffen være fairtrade
  • Kommunens Rådhus serverer 100% Fairtrade-kaffe og te
  • Minimum en gang om året sættes der fokus på Fairtrade internt i Odense Kommune

Odense har været Fairtrade By siden 2013. I slutningen af 2015 fik Odense godkendt en genansøgning om at opretholde status som Fairtrade By.

Odense Bæredygtighedsråd som bindeled til lokale aktører
Fairtrade By Odense samler kommune, erhvervsliv, enkeltpersoner, uddannelsesinstitutioner m.m. om at fremme etisk forbrug i Odense. Derudover indgår fairtrade i bl.a. kommunens miljøpolitik og i ”Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb”, som Odense Byråd har tilsluttet sig. Odense Byråd har besluttet at forankre Fairtrade By Odense i Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat og derudover, at Odense Bæredygtighedsråd inddrages i forhold til at være bindeled til lokale aktører.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om Fairtrade By Odense kan du kontakte sekretariatet.